12
jun
2013

Lidt om frustrationer, tålmodighed & stor glæde

Dette indlæg handler om noget jeg af flere grunde, sjældent har nævnt her på bloggen. Men for tiden fylder det en hel del i min hverdag og derfor får I altså nu, lidt om mig og min historie kort fortalt. Jeg har snart gået sygemeldt i 2 år og det første år gik med at heles efter to store operationer i ryggen. Siden da har jeg stille og roligt været i gang med at blive afklaret af kommunen og det kan til tider give en del frustrationer og kræver også en god portion tålmodighed.
Jeg har i flere år haft smerter i hele kroppen og i 2011 fandt lægerne en tumor på min rygsøjle. Jeg har det godt i dag. Men er desværre ikke blevet smertefri og kan derfor ikke arbejde på samme niveau som før. Det kræver stor styrke at komme  igennem en afklaring og af og til føler jeg det går et skridt frem og to tilbage. For nogen tid siden fik jeg så et lille håb om fleksjob, men efter sidste samtale aner jeg igen ingenting. Der er kommet ny lovgivning på området og som 34 årig bliver jeg ramt af en ny lov, hvor flex-job helst ikke gives til personer under 40 år. Så håbet om en snarlig afklaring er pist væk. Så frustrerende!!
Tanken bag dette indlæg var ikke kun at fortælle min historie, men også for at fortælle, trods det, at det til tider kan se håbløst ud, er der også mange ting som giver mig stor glæde og det er de ting jeg vælger at vægte højt. Jeg har en dejlig familie, en fantastisk kæreste og nogle skønne veninder. Bloggen og min kreativitet er min medicin og I, mine skønne læsere, gør det sjovt og dejligt livsbekræftende at blogge.
Så en stor TAK til Jer!
Bund

16 Svar

  1. Hej.
    Som person i samme båd. Er jeg altså ret sikker på, det ikke er rigtigt. Det er kun førtidspensionen, de har ændret alderen på.
    Fleksjob burde stadig være til alle;-)

  2. Hej Anja :-) Jeg troede også det var sådan det fungerede, men man regner jo med de ved hvad de snakker om…I følge min virksomhedskonsulent gælder den nye regel for både flex-job og førtidspension. Det er selvfølgelig ikke helt udelukket, men det bliver heller ikke nemt at få det tilkendt. Men tak fordi du skriver :-)

  3. Og TAK til dig fordi du deler ud af alt det positive du indeholder :-) Kender desværre også en del til frustrationer og modstand. Håber alt løser sig for dig. Knus eva

  4. Pyh.. Jeg er stadig under uddannelse og har ikke prøvet at være ledig, men min mor er netop i år blevet førtidspensionist. -Ja jeg synes stadig det er meget svært at sige højt. For synes jo slet ikke hun ligner en ;-) Hendes skyldes en rygoperation og biluheld… Men hun har godt nok døjet en hel del med alt den energi hun jo stadig synes hun har og gerne vil bruge og bidrage med. Og den lyder det jo til du også har. Jeg håber virkelig snart du kommer ud på den anden side og får et skønt flexjob, der måske også får en til at glemme smerterne lidt engang imellem! Det er altid dejligt at finde inspiration herinde og du skal selvfølgelig have et TAK for en dejlig blog! Hav en skøn dag!

  5. Jeg kan godt forstå din mor har haft det svært! Jeg har som skrevet haft smerter i flere år, men har lært at leve med dem, jeg kan faktisk ikke huske hvordan det føltes uden dem…lidt skræmmende :-/ At lære og håndtere ens smerter handler især om, at acceptere ens situation, omstille sig og prioritere de vigtige ting. Jeg håber virkelig på en snarlig afklaring, det kan af og til være hårdt for humøret med al den uvished. Tak for din søde kommentar og ha en rigtig dejlig aften ;-)

  6. Tak fordi du deler, et meget personligt indlæg og jeg sender selvfølgelig en masse tanker i din retning :) – Jeg håber der snart dumper et flexjob i din retning for forstår udmærket din frustration. Men det er så dejligt du kan holde dig igang med bloggen her og alt det kreative. Det er en fornøjelse at følge med! kh mille

  7. Ååååååååhhhhhhhh hvor blir jeg FRUSTRERET, VRED og KED AF DET på dine vegne!!!!!! Ikke nok med at du skal døje med alle de gener der følger med rent fysisk og psykisk efter sådan en omgang, du skal også kæmpe med et monstertungt offentligt system som egentlig burde være en medspiller og et sikkerhedsnet i din situation. Jeg har kæmpet med det system i årevis pga. At jeg har et barn med et handicap, og det er ikke for tøsedrenge!!!! Det er sindssygt hårdt arbejde og det er PINLIGT at vores 'velfærdssamfund' ikke formår at tage ordentligt hånd om dem som virkelig har brug for det. Jeg er blevet rådet til at hyre en advokat/og eller en privat social rådgiver til at køre sagen og har hørt at flere og flere gør det for ikke at blive slidt op – det var måske værd at overveje? Mange tanker og gode vibrationer fra mig :-)

  8. Åhh Mette det lyder også som en hård kamp og ja man skal godt nok have nerver af stål. Det første år handlede for mig meget om at genoptræne og komme over det traume, som ramte mig efter operationerne. Men jeg må indrømme at al den her uvished om fremtid og det at jeg hele tiden føler, at jeg skal overbevise diverse sagsbehandlere om at jeg faktisk har smerter er virkeligt frustrerende, det er hårdt at føle man ikke bliver lyttet til, at de ikke forstår en eller slet ikke tror på en. SÅ frustrerende!! Til den næste samtale tager min kæreste med og jeg har også tænkt mig at være mere direkte. Tak for tippet og din søde kommentar…Jeg sender da også lige gode tanker og vibrationer i din retning ;-) Ha en rigtig dejlig aften!

  9. Åh kære Pia. Jeg er både ked af det og glad på dine vegne – Der skal ngt. af et helbred og en stærk psyke til at kæmpe med det, som du tumler med. Men hvor er det dejligt, at du har så stærkt og kærligt et netværk omkring dig! Og at du kan både finde ro og styrke gennem din kreativitet. Alt det bedste i din retning, kram herfra.

  10. Tak søde Mette :-) Det er en lang og sej vej, men jeg holder humøret højt og fokusere på de ting som gør mig glad. Jeg sætter stor pris på min kreativitet og fortiden nyder jeg meget at tage billeder, det er så dejligt afstressende. Dejligt at du læser! Jeg bliver altid glad, når jeg læser dine kommentarer. Ha an dejlig søndag!

  11. Ikke nok med at skulle døje med en (alvorlig) sygdom og smerterne – så skal man ofte også kæmpe med systemet, reglerne og mistænkeliggørelsen. Det er ikke fair!
    Jeg håber det aller aller bedste for dig, Pia – og må også sige, at jeg virkelig nyder dit bloggeri og dine gode ideer, som du deler ud af. Det er virkelig dejligt!
    Kh. Louise

  12. Tak Louise :-) Nej det er ikke fair! men man lærer at leve med det og det bliver stille og roligt hverdag for en – Smerter kan være tunge og danse med og svære at forklare. Mine er såkaldt diffuse og flyver rundt i kroppen, der kan ikke måles noget i mit blod og netop det gør, at jeg ikke altid møder den forståelse (både fra læger og sagsbehandlere) som jeg har brug for. Men jeg holder humøret højt og nyder mit liv – Det glæder mig rigtig meget at du læser med og tak for din søde kommentar, den varmer ;-)

  13. Hej Pia…. Just goes to show; hold op, hvor er der meget vi ikke ved på den anden side skærmen. dit indlæg kunne – til dels – være skrevet af mig. Smerterne, og det ikke at kunne huske livet “før-smerter”. At insistere på at have et godt liv, nyde de gode dage og tage de andre med i købet. At bloggen skal være mit fristed, min (med)-medicin og der, hvor det handler om kreativitet (i mit tilfælde en del med maling at gøre :-), de gode ting i mit liv og de hyggelige blog-venskaber som opstår. Jeg valgte også fra starten at bloggen skulle være smertefri – med foreløbig en enkelt undtagelse fordi det gav god mening. Og fordi jeg gerne ville give lidt mere af mig selv. UDEN det bliver ynk… (Hvis du har lyst at læse:http://gallerilarsen.blogspot.dk/2013/04/noget-om-hvorfor-et-billede-gav-mig.html)

    Jeg synes du har skrevet et super fint indlæg!!! Kunne mærke det vende sig i maven; det er SEJT at kæmpe, men jeg kan se du vil tage din kæreste med næste gang. Go' idé. Også hvis du kan mobilisere kræfter til IKKE at blive “lille” der på den anden side bordet (det synes JEG, som ellers vanligvis er velformuleret…) Når jeg sad der blev jeg lille. Og følte mig mistænkelig gjort.

    Håber og ønsker for dig at du kan komme igennem med et flex job så du kan bruge din energi på den RIGTIGE måde. Holder meget af at komme her :-) :-)

  14. Hej Anne-Mette :-) Tak for din søde kommentar og dejligt du kan li' mit indlæg :-) Det var lidt svært at skrive, netop fordi det sjældent er noget jeg har nævnt her på bloggen, men jeg har fået så mange søde kommentarer fra Jer læsere og det er bare så skønt – Jeg har desværre ikke fået en afklaring endnu :-( men håber godt nok den er lige om hjørnet. Lige nu skal et team på 5 personer blive enige om hvordan min fremtid skal se ud, ret skræmmende og bestemt ikke et møde jeg glæder mig til eller tager alene til. Tak fordi du deler din erfaring og skønt at høre du læser med :-)

Svar by Blikfang Fortryd svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.