12
mar
2015

En “lille” Kostændring

I sidste uge tog jeg beslutningen om at forsøge mig med en lille kostændring. Jeg var i Netto og faldt over bogen ‘LCHF – Spis dig mæt & glad’ den kom med hjem og jeg var straks inspireret. Når jeg skriver en lille kostændring betyder det, at jeg ikke vil leve slavisk efter bogen, men blot bruge LCHF på min egen måde. Mit udgangspunkt er at skære ned for kulhydraterne og gå udenom brød, pasta og ris og for mange søde sager samt spise en masse fiberrige grønsager. Det er overraskende nemt, da man godt må spise masser af creme fraiche, ost, fløde og mayo som altsammen er med til at give god mæthed. Jeg må indrømme jeg går og venter på voldsom sukker, slik og kage trang, men den har ikke ramt mig endnu og jeg føler faktisk ikke den samme trang til søde sager, som jeg har gjort. Efter en uge er min vægt faldet med næsten 2 kg, måske endda mere for jeg ejer faktisk ikke en vægt – Morgenbord-LCHFlånte min mors vægt i weekenden :-) Men jeg kan både mærke og se der sker ændringer. For ca. et halvt år siden tog jeg beslutningen om at stoppe med p-piller, da jeg efter næsten 20 år Jordbaeruden de store pauser tænkte “Nu må det stoppe.” Men det resulterede blot i at mit hår begyndte at fælde og blev nemt fedtet, min hovedbund og hud gik amok, især på min ryggen. Ret skræmmende, men åbenbart meget normalt efter p-pillestop. Efter nogle måneder faldt det hele lidt til ro igen, men jeg har ligesiden døjet med uren hud på ryggen. Efter blot en uge på den nye kost er min hud på ryggen blevet meget pænere og det kalder jeg en gevinst. LCHF blueberry pancakes Jeg er især vild med morgenmaden og en af mine favoritter er disse ‘Low Carb’ pandekager med blåbær. Jeg har heller aldrig haft så mange forskellige slags kål i mit køleskab som nu, men kål smager jo skønt og kan bruges på mange lækre måder. Jeg er blevet ret glad for de såkaldte ‘Low Carb – Blomkålsris’ som er et rigtig godt alternativ til almindelige ris. De er lidt sprødere end ris, men jeg føler mig slet ikke snydt, tvært imod bliver jeg dejligt mæt uden at blive oppustet. Alt man skal er at rive blomkålen og hælde kogende vand over de rå blomkålsris. De skal trække i ca. 2 min.Cabbage eegs LCHF

2 Svar

  1. Fedt med din kostændring. Min kæreste og jeg har spist LCHF siden januar 2014 og er rigtig glade for det. Vi gør lidt ligesom dig og har fundet vores egen tilgang til det at spise efter LCHF og nyder det begge meget. For mig svinger det rigtig meget med sukkertrangen, men det er uden tvivl blevet bedre end før i tiden hvor jeg havde trang til kage og chokolade hver evig eneste dag :-D
    Rigtig god fornøjelse ;-)

    1. Hej Malene :-) Jeg er også vildt glad for min kostændring og vil helt sikkert fortsætte med LCHF. Der er er så mange gevinster ved kosten og jeg savner slet ikke brød, ris eller pasta og sukkertrangen er stadig overraskende lille. Sejt at du har fået din kæreste med på kosten, tror ikke min kæreste kan leve uden brød og ris :-)

Svar Malene Fortryd svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.