Så er jeg tilbage igen, efter en lang pause!
Der er endelig kommet mere ro på her hjemme, håndværkerne er blevet helt færdige med renoveringen af vores hus og vi er næsten kommet helt på plads. Vi mangler blot lidt malerarbejde her og der samt en del indretning, men pt. nyder vi det nye hus og roen efter en turbulent tid. Jeg er netop gået på 4 ugers ferie, hvor især haven skal nydes, herudover skal Djurslands skønne natur udforskes og UP’en skal trille en tur til Sjælland bl.a forbi Sofakompagniet. Jeg håber også på at få tid til at hygge mig med at tage billeder og bl.a brygge på et indlæg om renoveringen.
Pausen har især betydet, at jeg har haft en hel del betænkningstid hvad angår bloggen. Jeg har været meget i tvivl om hvad jeg fremover vil med bloggen og i hvilken retning den skal gå. Man kan ikke ligefrem sige jeg er blevet helt vildt klogere, men mit første skridt er i hvert fald at komme i gang med at poste indlæg igen og genvinde glæden ved at blogge. Jeg har længe leget med ideen om at skabe fotokunst samt udvide bloggen med en lille shop, nu tror jeg endelig tiden er til at prøve kræfter med ideen og fører den fra tanke til virkelighed.
Håber I nyder at sommeren!